Medlemskab

Da der er tale om et forenings Fitness center skal man være medlem af Foreningen Bårse Samlingshus & Fitness for at dyrke fitness i Bårse Samlingshus. Det er nemt – og billigt- at blive medlem af foreningen

Vi har ikke specielle rabatter til hverken ungdom, studenter, pensionister eller lignende, og der tilbydes ikke betaling pr. måned eller klippekort af hensyn til administrationen.

Du skal være mindst 15 år for at blive medlem af Foreningen, og du kan til enhver tid melde dig ud igen. 13-15 årige kan blive medlem men må kun træne sammen med værge eller forælder og får først egen nøglebrik som 15 årig

Når du indmelder dig i Foreningen Bårse Samlingshus & Fitness bliver du opkrævet et oprettelsesgebyr på 150,- kr. der består af et indmeldelsesgebyr på 100 kr. og et gebyr for nøglebrik på 50 kr.

Kontingentet er 750 kr. for 6 måneder

Og det opkræves således:

Når du melder dig ind vil du modtage en e-mail med opkrævning af oprettelsesgebyret på 150 kr. og kontingent fra indmeldelsestidspunktet og frem til første opkrævningsperiode. Du vil også modtage information om hvordan du booker en instruktør time som er et krav før du på egen hånd må træne i centeret. Når instruktørtimen er gennemført får du udleveret en nøglebrik så du har adgang til centeret.

INDFLYDELSE & MEDBESTEMMELSE

Som medlem af foreningen Bårse Samlingshus & Fitness bliver du medejer af Bårse Samlingshus og du vil få indflydelse på både driften af Bårse Samlingshus (møde og festlokaler i stueetagen, hvor den daglige drift foretages af forpagter) og Fitnesscenteret i kælderetagen.

Hvis du er fyldt 18 år vil du blive indbudt til den årlige generalforsamling, hvor du har stemmeret, og hvor du kan opstille til bestyrelsen og til fitnessudvalg.

DGI - Bevæg dig for livet

Foreningen Bårse Samlingshus & Fitness er medlem af DGI ”Bevæg dig for livet”. Her kan vi hente inspiration, få uddannet instruktører og her er vi også tilsluttet Antidoping Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg blive medlem?

Du kan blive oprettet som medlem, ved at lave en online indmeldelse via vores medlemsportal.

Du kan altså ikke komme ind fra gaden og blive medlem. Efter at du har oprettet et medlemskab via medlemsportalen, modtager du en e-mail med opkrævning af oprettelsesgebyr og kontingent samt information om hvordan du kan booke en obligatorisk instruktør-time. Ved instruktør-timen får du udleveret en nøglebrik så du kan låse komme ind.

Hvad er bindingsperioden?

Bindingsperioden for et halvårligt kontingent er gældende fra 1. februar til 31. juli og fra 1. august til 31. januar.

Der betales forud for ½ år af gangen den 1. februar og den 1. august

Der refunderes ikke kontingent eller gebyr ved udmeldelse midt i en periode.

Hvorfor kan man ikke betale månedsvis?

Fordi vi som forening er nødt til at begrænse det administrative arbejde mest muligt. Det administrative arbejde udføres af ulønnede frivillige

Kan jeg holde pause i mit medlemskab?

Nej. Af hensyn til vores administrationsomkostninger tilbyder vi ikke andre kontingentformer som klippekort og lign. Vi kan heller ikke tilbyde at sætte dit kontingent i bero eller på pause uanset årsag.

Kan jeg få en prøvetime inden indmeldelse?

Nej vi kan ikke tilbyde en reel prøvetime, da vi er forpligtet til at alle som benytter vores udstyr skal have gennemgået en forudgående instruktørtime. Derudover er vi et frivilligt foreningsbaseret center, som ikke har nogen fast bemanding, hvorfor vi ikke har ressourcer til at håndtere reelle prøvetimer.

Vi kan dog tilbyde en rundvisning for interesserede personer, der måske kunne tænke sig at blive medlem

Hvad vil det sige at centeret er ubemandet?

Alle instruktører arbejder frivilligt og derfor er der tidspunkter hvor centeret er ubemandet. Du har altid i centerets åbningstid adgang til centeret ved at bruge din nøglebrik. Centeret er dog udstyret med videoovervågning for at sikre mod hærværk og tyveri.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.